FOUR DESIGN UDVIDER FAMILIEN

Kom og oplev Four Design på Orgatec, Modern Office & Facility, messen i Köln fra den 21. til 25. oktober 2014. – Find os her: Hall 06.1 – Stand A071.

 

Four Design familien er forøget med 3 nye medlemmer, Four Sure, Four Real og RinRkonceptet. Oplev alle nyhederne samt den velkendte familie Four Cast.

 

 

Four Sure, Four Cast, Four Real og RinR er udviklet til uddannelsesinstitutioner, kantiner, konference, mødelokaler, kontorer, venteværelser og lounge områder. Stolene og bordene kan hurtigt og enkelt stables og køres væk på tilhørende vogne.

 

Four Sure designet af Strand+Hvass, består af 5 forskellige stolemodeller i 6 forskellige skalfarver, 4 forskellige stelfarver og et utal af innovativt tilbehør. ‘Four Sure’ er en unik stol designet til at tilbyde dig maksimal komfort og ergonomisk støtte takket være den velkendte V-formede ryg og fleksible skal, også kendt fra ‘Four Cast’ stolefamilien. ‘Four Sure’ familien matcher perfekt Four Designs nuværende familie ‘Four Cast’. ‘Four Sure’ er et designmæssigt modspil til ‘Four Cast’ – blød og organisk i formen.

 

Four Real er et unikt bord koncept, som består af 4 forskellige modeller, 4 forskellige overflader i 3 forskellige farver og med mulighed for tilvalg af ‘RinR’- konceptet. Alle modeller er med rundede hjørner og ben og matcher perfekt til ‘Four Sure’ familien. ‘Four Real’ har 2 integrerede hjul og foldbare ben, så der nemt og hurtigt kan ommøbleres.

 

RinR – konceptet er en plade, som fås med og uden akustikdæmpning. ‘RinR’ eftermonteres for enderne af ‘Four Real’ bordene ved hjælp af et enkelt låsesystem – blot ved 4 klik. På et øjeblik, kan du skabe et rum i rummet, og opnå en forbedret akustik, øget koncentration og mere privatliv – imens du stadig er en del af fællesskabet.

 

Four Cast designet af Strand+Hvass, har allerede opnået stor dansk og international
anerkendelse og succes. ’Four Cast’ består af 10 forskellige stolemodeller i 11 forskellige skalfarver, 4 forskellige stelfarver og et utal af innovativt tilbehør. ‘Four Cast’ er en unik stol designet til at tilbyde dig maksimal komfort og ergonomisk støtte takket være den velkendte V-formede ryg og fleksible skal.

 

Koelnmesse GmbH, Messeplatz 1, 50679 Köln, Tyskland
Kontakt Four Design: marketing@fourdesign.dk, www.fourdesign.dk

Om Four Design
Four Design udvikler, producerer og markedsfører funktionelle møbelkoncepter til kontraktmarkedet.

Vi tænker i koncepter, som sikrer en rød tråd igennem hele kollektionen og skaber harmoni i indretningen, uanset hvor møblerne anvendes. Vores møbler er kendetegnede ved stor funktionalitet og stilrent minimalistisk design med internationalt appeal.

Hos Four Design tror vi på vigtigheden af menneskelige relationer. Derfor er vores møbler skabt med henblik på at fremme interaktion imellem mennesker.

Four Design udvikler møbler til nuværende og kommende generationer. Vores særlige evne til at afkode forandringer i markedets behov omsættes til funktionalitet i vores produkter, uden at gå på kompromis med det minimalistiske design. Innovation er for os drivkraften, der skaber resultater.

Four Design viser ansvar for vores omverden. Vi har fokus på miljø og kvalitet – i vores omgivelser, hos vores medarbejdere og i vores produkter. Four Design er ISO14001-certificeret, og vi tester alle vores produkter efter markedets strengeste krav.